Skip to main content

Sydengland, fly

Status:
Forespørg på pladser

Blomstrende forår ved den engelske riviera   

Den engelske sydkyst har altid haft en magisk tiltrækning på kunstnere, naturelskere og romantikere. Det milde klima, flotte kyster, brede sandstrande og hyggelige landsbyer gør Sydengland til noget ganske særligt. Ikke mindst i foråret, når parkerne blomstrer og alt står frodigt og grønt. 
Vi har sammensat et program, hvor du vil opleve det bedste af den engelske riviera. Fra Brightons sandstrande, landsbyen Ryes gamle gader og stræder i bindingsværk, de smukke hvide klinter ”Seven Sisters”, flådebyen Portsmouth og den verdensberømte stencirkel Stonehenge. I tillæg til oplevelserne ved kysten har vi også to overnatninger i universitetsbyen Oxford, der nærmest er indbegrebet af engelsk tradition. En fascinerende rundrejse til dig, der vil opleve mere.

Rejsen dag for dag:

1. dag:
Direkte fly København – Gatwick. Transfer til Brighton og indkvartering for 4 nætter på The Old Ship Hotel ved Brightons strandpromenade. Lille introducerende byvandring

2. dag:
Byrundtur i Brighton og efterfølgende tid på egen hånd. Tag f.eks. til tops i Englands højeste observationstårn med fantastisk udsigt over byen og kysten.

3. dag:
Udflugt langs kysten med stop ved de smukke kalkklinter Seven Sisters. Besøg i Englands måske smukkeste by Rye og kort ophold ved Battle Abbey

4.dag:
Udflugt til Charleston Farmhouse og efterfølgende tid i Brighton

5.dag:
Ophold i flådebyen Portsmouth med mulighed for besøg på HMS Victory. Besøg ved stencirklen Stonehenge. Ankomst og indkvartering på godt hotel i universitetsbyen Oxford

6. dag:
Byrundtur i Oxford med tid til at opleve både de enestående colleges og byens smukke parker

7. dag:
God tid til morgenmaden inden transfer til Gatwick og fly retur til København

Hoteller:
The Old Ship Hotel
Jurys Inn Hotel

Søg rejse

Rejseprogram

The Old Ship Hotel
Fra lufthavnen i Gatwick tager det blot 45 minutter at komme til Brighton, hvor vi indkvarteres på The Old Ship Hotel, der er byens absolut bedst beliggende hotel. Her bor vi i fire nætter direkte ved Strandpromenaden og midt mellem byens to mest markante seværdigheder: den historiske mole ”Brighton Palace Pier” og det topmoderne observationstårn ”i360”. The Old Ship Hotel er bygget i victoriansk stil med masser af charme og atmosfære, langt fra nutidens hoteller af stål og glas. Alle Brightons store seværdigheder ligger inden for få hundrede meter fra hotellet og nås nemt til fods.

Brighton
Allerede første dag inviterer rejselederen på en lille orienterende byvandring. Dagen efter går vi for alvor på opdagelse i byen, og ser bl.a. Royal Pavilion, Kunstgalleriet, Victoria Gardens og Brighton Dome. Herefter kan vi fortabe os i den gamle bydels smalle stræder kendt som ”The Lanes”. Her er over 500 små butikker med alt fra genbrugstøj til designervarer og ikke mindst et rigt udvalg af spisesteder. Her vil vi varmt anbefale Fish and Chips! Efter byvandringen er der masser af tid på egen hånd til at fortsætte oplevelserne i Brighton.  

Kalkklipperne Seven Sisters og middelalderbyen Rye
Fra Brighton kører vi langs sydkysten og gør ophold ved de flotte kalkklipper Seven Sisters. Herfra fortsætter vi til byen Rye, der er en af Englands bedst bevarede middelalderbyer. Når vi går gennem den gamle byport, træder vi 500 år tilbage i tiden og fortsætter i smuglere og søfolks fodspor. Vi går gennem smalle, brostensbelagte gader omkranset af bindingsværkshuse, kroer, små butikker og hyggelige beværtninger. Her tager vi os god tid til at nyde atmosfæren og måske besøge byens lille slot, inden vi om eftermiddagen kører tilbage mod Brighton. Undervejs tager vi et lille stop ved Battle Abbey, hvor slaget ved Hastings fandt sted i 1066 – et afgørende vendepunkt i både Englands og Danmarks historie.    

Charleston Farmhouse
Et af Sydenglands mest berømte og smukkeste huse er Charleston Farmhouse. Her skabte kunstnergruppen Bloomsbury i begyndelsen af 1900-tallet et landsted, hvor kunst og natur smelter sammen i et lille paradis. Vi får en rundvisning i huset, der er fyldt med kunst og kunsthåndværk fra det flotteste keramik, til udskårne og malede møbler, farvestrålende tekstiler og malerier af kunstnere som Renoir, Picasso og Delacroix. Der bliver også god tid til at nyde den frodige og farverige have med små søer, mosaikbelægning og selvfølgelig masser af kunst og skulpturer. Et livsbekræftende og eventyrligt sted, der også beskrives i Jan Guillous roman ”Dandy”.

Portsmouth med HMS Victory og Stonehenge
På rejsens femte dag forlader vi Brighton og kører til den gamle flådeby Portsmouth, hvor der bl.a. bliver mulighed for at besøge Lord Nelsons gamle flagskib HMS Victory, der spillede en afgørende rolle i slaget ved Trafalgar i 1805. Herfra fortsætter vi til verdens absolut mest berømte og kendte stencirkel Stonehenge, der stadig i dag rummer store mysterier. Vi ser udstillingen, der besvarer en del af de mange spørgsmål, og tager os god tid til at se nærmere på det mere end 4000 år gamle mesterværk. Dagens mål er Oxford og Jurys Inn Hotel, der ligger i udkanten af den gamle universitetsby.

Universitetsbyen Oxford
Oxford er nærmest indbegrebet af engelske traditioner og kaldes ofte ”De drømmende spirs by”. Her er alle arkitekturperioder i Englands historie repræsenteret. Ikke mindst det verdensberømte universitet byder på enestående bygningsværker, som vi selvfølgelig ser nærmere på. Vi begynder med en byrundtur i bus, og fortsætter med en lille byvandring inden vi slutter i bymidten ved hovedgaden ”The High”. Herefter er der god tid til at nyde Oxfords mange seværdigheder og måske slappe af i en af byens 28 frodige og velplejede parker.  Selve bycentret er kompakt og overskueligt og byder på masser af både indkøbs- og spisemuligheder. En gennemført engelsk og stilfuld afrunding på vores britiske eventyr.

rejsekalender

22/5ÆrøFra 2.995,-
2/6BornholmFra 3.855,-
7/6Schwalenberg Fra 3.795,-
16/6Rhinen - Assmannshausen in RotFra 4.875,-
18/6Stockholm - HelsinkiFra 5.295,-