Skip to main content

Thüringen Suhl

Status:
Forespørg på pladser

Tysklands grønne hjerte og vinlandet Franken

Midt i Tyskland ligger den store, grønne delstat Thüringen med skovklædte bakker, små floddale og smukke bindingsværksbyer. Vi bor i den hyggelige bjergby Suhl og tager herfra på udflugter i både Thüringen og Bayern. Du kan f.eks. glæde dig til en hel dag i den smukke by Erfurt med sine farvestrålende bindingsværkshuse og himmelstræbende kirker. Og som en nyhed i år tager vi også på tur til det Fränkisches Weinland og besøger handelsbyen Schweinfurt.

Turen dag for dag:

1. dag
Udrejse via Rødby-Puttgarden. Ankomst og indkvartering for 4 nætter i Suhl

2. til 4. dag
• Lille byvandring og efterfølgende rundtur i Thüringens bjerge
• Erfurt med domkirken og Krämerbrücke
• Delstaten Bayern, slotsbyen Schweinfurt og vinsmagning

5. dag
Hjemrejse via Puttgarden-Rødby

 

Hotel:

Michel Hotel Suhl se hotellets hjemmeside HER

Søg rejse

Rejseprogram

Suhl i Thüringerwald
Delstaten Thüringen er en af Tysklands grønneste med sit flotte, kuperede landskab, enorme skove og frodige dale. Midt mellem de grønne bjerge finder vi byen Suhl, som gennem århundreder har levet af minedrift i bjergene. Vi bor på det gode Hotel Thüringen i hjertet af byen og herfra er der kun få hundrede meter til det gamle bycentrum med gågaden, torvet og rådhuset. Vi tager dig naturligvis med på en byvandring og bagefter kører vi en lille panoramatur gennem områdets smukke bjergnatur. På turen ser vi bl.a. den lille hyggelige by Schleusingen med det imponerende slot Bertholdsburg. Med Suhl som vores base er vi også tæt på Thüringens største seværdigheder, som vi glæder os til at vise dig de efterfølgende dage.

Erfurt med domkirken, Krämerbrücke og den gamle synagoge
Erfurt hører til blandt de flotteste og bedst bevarede byer i Tyskland. I byens imponerende domkirke har Luther været præst, og vi ser naturligvis kirken, inden vi tager rundt i byens smalle hyggelige gader med de mange bindingsværksbygninger. Ikke mindst den gamle ”Krämerbrücke” er en oplevelse, med sine 32 huse bygget op på siden af broen. Tæt på broen ligger også den gamle synagoge, der blev bygget omkring år 1100, og siden har haft en dramatisk historie. I forbindelse med en renovering af det gamle jødiske kvarter i 1998 gjorde man opsigtsvækkende fund, og synagogen rummer i dag en spændende udstilling om den tysk-jødiske historie. Glæd dig også til tid på egen hånd i Erfurt, hvor du måske vil lade dig friste af byens specialitet til frokost: Thüringer Rostbratwurst. Har du en sød tand, vil vi varmt anbefale chokolademanufakturen på Krämerbrücke, hvor kun de bedste råvarer bliver brugt – og det kan smages!

Delstaten Bayern, slotsbyen Schweinfurt og vinsmagning
Thüringens nabo mod syd er delstaten Bayern, som har sin helt egen kultur og særlige traditioner. Vi besøger området Fränkisches Weinland, der er kendt for sine gode vine, der især stammer fra vinstokke, der vokser på de stejle sydvendte skråninger ved floden Main. Turen langs floden er en oplevelse i sig selv med de flotte vinmarker og den bugtende flod. Hovedbyen i området er Schweinfurt, hvor byens imponerende slot med sine tårne og spir troner højt over byen og floden. Vi tager på en lille byrundtur, og efterfølgende besøger vi en lille hyggelig vinstue, hvor vi får smagsprøver på de gode Frankenvine og lidt brød til. Vinen stammer fra vinslottet Dahms Weingut, som vi kører forbi på vejen tilbage til Suhl. Inden da bliver der også tid til se nærmere på Schweinfurt og dens livlige byliv og gode handelsgader.

Påstigningsruter

Kort

rejsekalender

26/11Julemarked RhinenFra 3.575,-
26/11Julemarked Münster og DortmundFra 2.950,-
28/11Julemarked BremenFra 3.175,-
28/11Julemarked Kiel, Lübeck og FlensburgFra 1.995,-
30/11Julemarked BerlinFra 2.995,-