Sort Sol i Sønderjylland
Fra 4.499,- pr. person
4 dage
- 2024:
- sep
- okt
Sort Sol er en naturoplevelse i verdensklasse, og det er et imponerende syn, når op mod en million stære vender i luften på et splitsekund. På denne rejse bor vi på en af Danmarks bedste kroer, Agerskov Kro.
Få en uforglemmelig oplevelse, når de enorme stæreflokke søger ly for natten i tagrørene. Vores lokalkendte guide kender fuglenes tilholdssteder og kan fortælle mangt og meget om fuglene og naturen i det sønderjyske.
Vi bor på Agerskov Kro midt i Sønderjylland, så vi kan nå at opleve rigtig meget på få dage. Naturen og historien er altid nærværende, og med besøg ved både Dannevirke og Dybbøl Mølle kommer vi godt rundt om Danmarkshistorien og det slesvigske spørgsmål.
Honningkager, et besøg ved sluserne i Vadehavet og en tur over grænsen hører også med til en tur til Sønderjylland. På den dejlige kro forkæles vi med god mad, og hver dag er der mulighed for at smøre en madpakke til dagens udflugt.
Inkluderet i rejsen
- 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
- 3 nætter på Agerskov Kro***
- 3 x morgenmad (2.-4. dag)
- 2 x frokost (1. og 4. dag)
- 2 x smør-selv-madpakke (2. og 3. dag)
- 3 x middag (1.-3. dag)
- Besøg i Christiansfeld, inkl. kaffe og honningkage
- Byvandring i det historiske Ribe
- Rundtur på Rømø
- Besøg ved Vidå-slusen
- Byvandring i Tønder
- Udflugt til Sort Sol med lokalguide
- Byvandring i Slesvig
- Besøg ved Dannevirke
- Besøg på Historiecenter Dybbøl
- Rejseleder på hele rejsen
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er busrejser rundt i det danske land noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- maj
- jun
- aug
- sep
Ribe, Mandø og Vesterhavet
Tag med på en spændende rejse til Danmarks vestkyst og Ribe, hvor vi har inkluderet fuld forplejning og spændende udflugter såsom et besøg på vadehavsøen Mandø, som man kun kan komme til, når tidevandet tillader det. Vi har også god tid til at opleve Ribes små hyggelige brostensbelagte gader og den imponerende domkirke. Rejsen runder vi af i den østlige del af Sydjylland med et besøg på Koldinghus.
Fra 5.999,-
- 2024:
- jun
- aug
- sep
Smag på Ærø · Øhavets perle
Tag med på en smagfuld busrejse til perlen i Det Sydfynske Øhav, Ærø. Her venter dansk ferieidyl efter alle kunstens regler med bølgende marker, stokroser langs bindingsværkshusene i de brostensbelagte gader og masser af udsigt til det dybblå hav.
Fra 5.299,-
- 2024:
- jun
- aug
- sep
Rold Skov, REGAN Vest & Aalborg
Tag med dybt under Rold Skov, og oplev den hemmelige regeringsbunker REGAN Vest fra koldkrigstiden. Vores rejse bringer os desuden forbi Jellingstenene, vi tager på køretur omkring De Himmerlandske Heder og så besøger vi en Danmarks smukkeste langdysser inden vi tager en lille byvandring i Aalborg. Vi bor i naturskønne omgivelser på Rold StorKro, hvor smagsløgene forkæles i Panoramarestauranten.
Fra 5.699,-
- 2024:
- jun
- jul
- aug
Sydfyn & Svendborg · Fynske fristelser
Fyn er så fin, og her i Danmarks hjerte fristes vi af charmerende slotte, herregårde og idylliske købstæder med kønne bindingsværkshuse og brolagte stræder samt de omkringliggende øers smukke natur. En dejlig busrejse med gode oplevelser i Svendborg og på øerne Ærø, Tåsinge og Langeland.
Fra 6.599,-