Skip to main content

Rosenfestival

Pris fra:
1.995,-
Dage:2
Internetrabat pr. booking: 25,-
Bestil rejse

Duftende roser, kunsthåndværk, musik og folkefest

Hvert år afholdes Nordfyns Rosenfestival i den hyggelig by Bogense. Hele byen pyntes op med mere end 100.000 roser og på gader og stræder har lokale kunsthåndværkere sat deres boder op mens torvet er omdannet til ét stort fødevaremarked med masser af fynske lækkerier. Det hele krydres med musik, dans, fristende madboder og masser af arrangementer. Vi har tilrettelagt turen med en overnatning på den hyggelige og traditionsrige kro Fjelsted Skov Kro, frokost på ”Den grimme Ælling” og besøg i Den fynske Landsby med sin vaskeægte H.C. Andersen-stemning.

Rejsen dag for dag:

Dag 1: Rosenfestival og Fjelsted Skov Kro

Det er ikke noget tilfælde, at Bogense er vært ved den store Nordfynske Rosenfestival. Mere end 70% af Danmarks haveroser produceres omkring byen og hvert år i august udsmykkes den gamle bys krogede gader, stræder og pladser med mere end 100.000 roser. For at få mest muligt ud af festivalen kører vi over Storebæltsbroen og direkte til Bogense, hvor vi får god tid til at gå på opdagelse i byen. Her kan vi nyde synet og duften af de mere end 100.000 roser, lytte til musik, se lokale dansere optræde, lade os friste af de mange madboder og lokale kunsthåndværkeres gode tilbud. Når vi er mætte af indtryk, kører vi sidst på eftermiddagen den hyggelige Fjelsted Skov Kro, der venter os med gode værelser og aftensmad i idylliske omgivelser.

Dag 2: ”Den grimme Ælling” og Den fynske Landsby

Efter at have nydt morgenmaden kører vi til Odense hvor rejselederen tager os med på en kort byrundtur. Herefter vil der være tid til selv at gå på opdagelse i byen og måske besøge det berømte H.C. Andersen museum, inden vi mødes til frokost på Restaurant ”Den gamle Ælling” i centrum af Odense. Efter frokost sætter vi kursen mod Den fynske Landsby, hvor vi straks sendes tilbage i tiden. Med gamle gårde og huse er her genskabt et ægte fynsk landsbymiljø med bindingsværksbygninger, blomstrende haver og hegn, husdyr, gadekær og bygade – alt sammen omgivet af dyrkede marker. Sådan har Fyn set ud på H.C. Andersens tid! Herfra forlader vi fortiden og kører over Storebæltsbroen tilbage til nutidens Sjælland…

Hotel:

Fjelsted Skov Kro

Søg rejse

Påstigningsruter

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
3/8BusFjeldsted Skov KroMere end 81.995,-Bestil

rejsekalender

29/12Nytår i BerlinFra 4.595,-