Quedlinburg

Pris fra:
4.450,-
Dage:5
Bestil rejse

Romantisk rejse i H.C.Andersens ånd til Harzens nok smukkeste by

Den charmerende gamle bindingsværks by Quedlinburg er et sandt skatkammer. Her er små pladser, smalle brostensbelagte gyder og stræder, klosterkirke, slot, bryghus og hyggelige cafeer. Vi mener ganske enkelt, at Quedlinburg er Harzens smukkeste og mest stemningsfulde by.
Derfor er vi også særligt stolte over, at det er lykkedes os at få plads på byens bedst beliggende hotel direkte ved den historiske markedsplads. Her har vi alt, hvad byen kan byde på, lige uden før døren. Glæd dig til at bo i charmerende omgivelser, med stemning og atmosfære. Hvert værelse er unikt indrettet, for de flestes vedkommende i gammel stil. Og så skal vi ikke glemme, at vores udflugter byder på de flotteste naturoplevelser i det smukke Harzen.

Rejsen dag for dag:

1.dag:
Udrejse via Rødby – Puttgarden og ankomst til Quedlinburg

2. til 4.dag: Udflugter fra Quedlinburg
- Byrundtur i Quedlinburg
- Thale og svævebane til Heksedanserpladsen
- Rappbode-dæmningen, udsigtstårnet Josephskreuz og byen Stolberg
- Ophold i Wernigerode med indlagt tur i traktortog

5.dag:
Besøg hos Ricklinger Landbräuerei og hjemrejse via Puttgarden - Rødby

Hotel:
Hotel zum Bär

Rejseprogram

Quedlinburg og Hotel zum Bär
I mere end 500 år var Quedlinburg en af Tysklands vigtigste byer og den stolte fortid mærkes overalt. Her er mere end 1300 bindingsværkshuse, stiftskirke, slot og smukt udsmykkede borgerhuse. I sådan en by skal vi selvfølgelig bo stilfuldt og det er netop, hvad vi gør på Hotel zum Bär, der er indrettet i to store, gamle bindingsværksbygninger, der ligger overfor hinanden på markedspladsen. Her er ikke to ens værelser, men til gengæld charme og atmosfære overalt præget af typisk tysk landstil. Også forplejningen er god og har sine rødder i det traditionelle tyske køkken.

Thale og Heksedansepladsen
I nabobyen Thale tager vi med svævebanen op til den berømte heksedanseplads. Udsigten undervejs er bjergtagende. Ifølge myten var det her heksene samledes på Valborgsaften, inden de fortsatte deres færd til Brocken (Bloksbjerg). Vi nyder naturen og udsigten fra toppen og rejselederen vil selvfølgelig også fortælle den farverige historie om heksene og myterne bag. Bussen afhenter os på toppen, og kører os tilbage til Quedlingburg.

Tysklands højeste dæmning, Harzens ”Eifeltårn” og byen Stolberg
Som blå oaser ligger Harzens opdæmmede søer mellem de grønne, skovklædte bjerge. Vi ser den flotte sø Rappbode og går en tur på den store dæmning, der med sine 106 meters højde er Tysklands højeste. For de modige er der også mulighed for en spadseretur over den nyopførte og næsten 500 meter lange hængebro, der krydser den dybe dal foran dæmningen. Efterfølgende begiver vi os til det store udsigtstårn Josephskreuz, der i 1896 blev bygget efter samme principper som Eifeltårnet. Tårnet er verdens største dobbeltkors og byder på en storslået udsigt over det sydlige Harzen. Vi runder dagen af i den hyggelige by Stolberg, hvor de gamle huse ligger tæt i fire smalle dalsænkninger omgivet af skove og bjerge.

Wernigerode og Slotsbesøg
Wernigerode er kendt som Harzens mest farverige by med sine flotte huse, særprægede rådhus og ikke mindst det store slot, der knejser højt over byen. Med det lokale traktortog kører vi op til det storslåede slot, hvor der er mulighed for en rundvisning i de flot udsmykkede rum og store sale. Efterfølgende bliver der tid til en lille rundtur i Wernigerode, der selvfølgelig fører os forbi både rådhuset, det skæve hus og byens mindste hus. Der bliver naturligvis også god tid på egen hånd, hvor man eventuelt kan spise lidt frokost, inden vi igen sætter kurs mod Quedlingburg.

Ricklinger Landbräuerei
På rejsens sidste dag besøger vi Ricklinger Landbräuerei, hvor vi spiser en sen frokost samtidig med, at vi smager flere af bryggeriets egne øl. Frokosten består af håndmadder som ”vor mor lavede dem”.

Påstigningsruter

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
09-06-2021 - 13-06-2021BusHotel zum BärMere end 84.450,-Bestil
30-08-2021 - 03-09-2021BusHotel zum BärMere end 84.450,-Bestil