Skip to main content

Potsdam

Pris fra:
3.795,-
Dage:4
Internetrabat pr. booking: 25,-
Bestil rejse

En verden af haver mellem søer og slotte

Intet land i verden er så rigt på smukke slotte, romantiske bykerner og flotte parker som Tyskland. Her har et utal af konger og kejsere forsøgt at overgå hinanden i pomp og pragt og intet sted er dette tydeligere end i den gamle residensby Potsdam. Glæd dig også til at bo i fantastisk natur direkte ned til søbredden ved den naturskønne Templiner See.

Rejsen dag for dag:

1. dag: Udrejse via Gedser-Rostock. Ankomst til Potsdam midt på eftermiddagen.

2.  og 3. dag: Udflugter i Potsdam
- Byrundtur i Potsdam samt rundtur i slotsparken Sanssouci med mulighed for besøg på slottet
- Rundvisning på Cecilienhof med fokus på Potsdam-konferencen. Ophold ved spion-broen Glienicke Brücke og mulighed for sejltur på Havelfloden.

4.dag: Besøg på gården Klaistow med hjemmelavede specialiteter. Færge Rostock-Gedser.

Hotel:

Seminaris SeeHotel Potsdam

Søg rejse

Rejseprogram

Potsdam og SeeHotel Potsdam
Potsdam har en smuk beliggenhed omgivet af floder, søer og frodige grønne skove. I dette landskab har konger og kejsere bygget storslåede slotte og anlagt prægtige parker. Hver generation af preussiske regenter har forsøgt at overgå sine forgængere og har tilsammen skabt, hvad der i dag kendes som ”En verden af haver mellem søer og slotte”. Potsdam står i dag flottere end nogensinde og er selvfølgelig optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Vi har valgt at bo i udkanten af byen, hvor vi er omgivet af den natur, der har tiltrukket så mange regenter gennem historien. På det 4-stjernede SeeHotel Potsdam bor vi i grønne omgivelser på søbredden ved Templiner See, som vi kan nyde fra hotellets store solterrasse.

Byrundtur og Sanssouci
Potsdams smukke bykerne oplever vi på en lille spadseretur, der bl.a. fører os forbi Det gamle Rådhus, Byslottet, St.Nikolaikirken og ikke mindst det hollandske kvarter med sine mange gavlhuse. I den hyggelige gågade er der tid til at nyde livet på en af de mange fortovscafeer inden vi om eftermiddagen tager på opdagelse i Tysklands mest berømte slotspark ved Sanssouci-slottet. Her er springvand, vinterrasser, kinesisk tehus, og selvfølgelig det yndefulde sommerslot Sanssouci. Der er selvfølgelig tid til at besøge slottet eller udforske de andre flotte bygninger i parken.

Cecilienhof og sejltur
Vi besøger Tysklands yngste slot Cecilienhof og oplever historiens vingesus. Her fandt den berømte Potsdam-konference sted efter anden verdenskrig og på en rundvisning ser vi blandt andet den store sal, hvor alt står, som da Truman, Churchill og Stalin sad omkring det runde bord og afgjorde Europas fremtid. Efter besøget tager vi et lille stop ved Glienicke Brücke, hvor mange spioner blev udvekslet mellem øst og vest under den kolde krig.

Om eftermiddagen er der mulighed for selv at gå på opdagelse i Potsdam, eller tage med på en smuk sejltur på Havelfloden med et af dampskibene fra byens såkaldte ”Weisser Flotte”.

Gården Klaistow
Området Beelitz er kendt for sine gode afgrøder. Her besøger vi på rejsens sidste dag den store gård Klaistow, som har et stort udbud af hjemmelavede specialiteter såsom marmelade, syltede agurker, keramik og gaveartikler.

Påstigningsruter

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
19/7BusSeminaris SeeHotel PotsdamMere end 83.795,-Bestil
UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
29/8BusSeminaris SeeHotel PotsdamMere end 83.795,-Bestil

rejsekalender

29/12Nytår i BerlinFra 4.595,-
29/12Nytår i SchwalenbergFra 3.850,-