Østfriesland

Pris fra:
4.795,-
Dage:5
Bestil rejse

De bedste oplevelser langs Nordsøkysten

På tværs af landegrænser strækker Friesland sig fra den jyske vestkyst og langt ned i Holland. Her har havet, floderne og marsklandet skabt barske livsvilkår, som frieserne har måtte tilpasse sig gennem generationer. Vi bor på et godt hotel i byen Leer, der er kendt for sine gavlhuse og det hyggelige havnemiljø.
Herfra drager vi på opdagelse i Østfrieslands flotte natur og spændende byer. Du kan blandt andet glæde dig til sælsafari i Vadehavet, rundvisning i kultur- og handelsbyen Groningen og et besøg på slottet Evenburg.

Rejsen dag for dag:

1.dag:
Udrejse via Rødby-Puttgarden. Ankomst og indkvartering i Leer

2. til 4. dag: Udflugter
- Byvandring i Leer
- Besøg på slottet Evenburg
- Udflugt til Holland med besøg i Groningen og mulighed for sejltur på kanalerne
- Rundtur i Nationalparken Wattenmeer og sælsafari med overdækket skib

5.dag:
Ophold i den hyggelige by Stade. Hjemrejse via Puttgarden – Rødby

Hotel:
Hotel Ostfriesen Hof

Rejseprogram

Leer og Hotel Ostfriesen Hof
Den hyggelige by Leer er Østfrieslands gamle politiske centrum og vigtigste handels- og havneby. Med sin beliggenhed, hvor floderne Ems og Leda munder ud i Nordsøen, har byen altid været et naturligt samlingssted for frieserne, og hjemsted for en stor del af den tyske handelsflåde. Her er stadig et livligt og charmerende havnemiljø, gamle gader og stræder med gavlhuse i hollandsk stil med mange tesaloner, der byder på perfekt tilberedt og skænket te.
Vi bor på det gode og moderne Hotel Ostfriesen Hof, der ligger ca. 800 meter fra bykernen og den gamle havn. Her er pæne værelser og god forplejning med fokus på lokale råvarer og egnsretter. Derudover byder hotellet også på et wellness-område med indendørs swimmingpool, sauna, dampbad og spabad.

Byvandring og udflugt til Evenburg
Rejselederen inviterer selvfølgelig på en byvandring i Leer. Her oplever vi det charmerende bycentrum, hvor tysk og hollandsk stil smelter sammen. I den gamle bydels smalle gader er det nærmest som at vandre i fortiden. Vi kommer omkring det flotte rådhus i renæssancestil og museumshavnen, hvor de gamle pakhuse i dag danner rammen om et levende cafemiljø. Der bliver tid på egen hånd til at nyde stemningen og måske en frokost i de hyggelige omgivelser. 
Om eftermiddagen besøger vi slottet Evenburg, der ligger midt i en park i engelsk landskabsstil. Slottet er omgivet af vand og indenfor vidner den eksklusive indretning om de adeliges liv i 1800-tallets Friesland.

Holland og Groningen
Holland er kendt for sine kanaler, diger, vindebroer og flotte gavlhuse. Den hollandske del af Friesland er ingen undtagelse og vi tager på opdagelse i den nordlige del af landet og besøger den gamle universitetsby Groningen. Her mødes gammelt og nyt i en by med smukke middelalderhuse og en særdeles ung befolkning, hvoraf en fjerdedel er studerende på universitet. På en lille rundtur oplever vi den livlige by, ser det gamle Martinstårn på Grote Markt, det topmoderne og berømte Groninger Museum og ikke mindst gaden Folkingestraat, der er kåret som bedste indkøbsgade i Holland. Der bliver også mulighed for en sejltur på byens kanaler gennem de hyggeligste områder af bykernen.

Nationalparken Wattenmeer og Sælsafari
Nordsøkysten byder på helt specielle naturoplevelser, som vi på denne udflugt kommer tæt på. Vi begiver os for alvor ud i marsklandet og oplever kystens barske og smukke natur, formet af vind og vand gennem tusinder af år. I nationalparken Wattenmeer tager vi på en sælsafari ombord på et overdækket skib, der fører os tæt på områdets rige dyreliv. Kaptajnen kender området ud og ind og planlægger ruten efter vejr og vind, så vi kan komme tæt på de sky dyr i deres naturlige omgivelser. Undervejs fortæller kaptajnen også om arbejdet med at beskytte dyre- og plantelivet i nationalparken.

På rejsen i oktober måned er der udover områdets lokale dyreliv også gode chancer for at opleve tusindvis af fugle, der bruger nationalparken som hvileplads på deres trækruter. Det drejer sig bl.a. om knortegæs, bramgæs, rødben og en lang række andre større og mindre fugle.

Stade
Rejsens sidste dag byder også på hyggelige oplevelser. Vi besøger den gamle by Stade, der med sine gavlhuse, kanaler og havnemiljø emmer af stemning. Langs floden og kanalerne ligger restauranterne tæt og her bliver der god tid til at nyde frokostpausen og den gode atmosfære – måske med et køligt glas hvidvin i hånden.  Herfra sætter vi kursen mod Puttgarden og færgen til Rødby.  

Påstigningsruter

Rute 1, 2, 2A og 3

Se ruterne HER

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
31-05-2021 - 04-06-2021BusHotel Ostfriesen HofMere end 84.795,-Bestil
20-07-2021 - 25-07-2021BusHotel Ostfriesen HofMere end 84.795,-Bestil
25-09-2021 - 29-09-2021BusHotel Ostfriesen HofMere end 84.795,-Bestil