Hotel Schwalenberger Malkasten – familiedrevet ”gemütlichkeit”
Med bindingsværkshuse, toppede brosten og smukke skovklædte omgivelser er Schwalenberg nærmest definitionen på idyl. I hjertet af den lille by ligger Hotel Schwalenberger Malkasten, hvor den charmerende stemning fortsætter helt ind på hotellet. Her er masser af atmosfære og en hyggelig restaurant, der har sine rødder i det traditionelle tyske køkken. Hotellet er familiedrevet, og det er i dag tredje generation, der fortsætter traditionerne med gæstfrihed og uformel stemning – ikke mindst på hotellets egen lille ”bierstube”, hvor der hver aften mellem kl. 18 og 19 er ”Happy hour”. Til ølfesten på hotellet er der fra kl. 19. og frem til kl. 22:30 øl, husets rød- og hvidvin samt sodavand ad libitum. Den festlige aften byder selvfølgelig også på musik og dans.
Lokal byvandring, frokost på hotellet og besøg i Detmold
Efter morgenmaden tager vi på en lille byvandring i Schwalenberg, og oplever den hyggelig by med sine smalle gader, gallerier og charmerende tyske landsbystemning. Efter rundturen spiser vi en let frokost på hotellet. Om eftermiddagen besøger vi nabobyen Detmold, der indtil 1918 var hovedstaden i det lille fyrstedømme Lippe. Den stolte fortid mærkes i byen med dens mange smukke huse og de livlige handelsgader.
Rottefængerens by Hameln
Et besøg i eventyrbyen Hameln hører selvfølgelig også med. Hele byen bærer præg af historien om Rottefængeren, og rejselederen tager os med på en lille byvandring, inden der bliver tid til selv at udforske byen. Der bliver også mulighed for en smuk sejltur på Weser.
Ud- og hjemrejsen
På udrejsen holder vi frokostpause på en hyggelig kro på Lüneburger Heide. På hjemrejsen besøger vi den store, kunstige skipiste ”Snow Dome” ved Bispingen, hvor der er mulighed for frokost i den bayerske ølstue.