
Jyske juletraditioner og varm atmosfære på Aalbæk Gl.Kro
Unik rejse til det nordlige Jylland, hvor vi oplever ægte dansk krostemning med masser af sjæl og atmosfære. Vi besøger nogle af Danmarks hyggeligste, flotteste og mest storslåede julemarkeder fra det gamle renæssanceslot Voergård Slot, til det overdådige lyshav i sandskulpturparken ved Blokhus.
Det bliver også tid til at gå på opdagelse i arbejdende værksteder på den historiske Knivholt Hovedgård og nyde den flotte juleudsmykning i centrum af Frederikshavn. Og skulle du have lyst til det, slutter vi med en tidsrejse gennem mere end 200 års danske juletraditioner i Den Gamle By i Århus.
Rejsen dag for dag:
1.dag
Udrejse via Storebælt og ankomst til Aalbæk Gl. Kro midt på eftermiddagen. Indkvartering og aftensmad på kroen.
2. dag
Besøg på Voergård Slot med julemarked. God tid til at opleve alt, hvad julemarkedet har at byde på. Om eftermiddagen besøg på i Blokhus Skulpturpark med fantastisk lysudsmykning og julemarked.
3.dag
Julemarked på det gamle Knivholt Hovedgård. Ophold i handelsbyen Frederikshavn og tid til at opleve byens flotte juleudsmykning efter mørkets frembrud.
4.dag
Ophold i Århus med mulighed for at besøge Den Gamle By, der selvfølgelig også er flot pyntet op til jul. Hjemrejse via Storebælt.
Hotel:
Aalbæk gl. Kro