Skip to main content

Nord/Vestjylland

Pris fra:
3.495,-
Dage:4
Bestil rejse

Det smukke og barske Himmerland

På denne smukke Danmarksrejse bor vi på Løgstør Parkhotel. Vi  går i Olsen Bandens fodspor i Hanstholm og udforsker Aalborg og Børglum kloster. Og det ville ikke være en ægte Klingenbergrejse uden oplevelser både ud og hjem: glæd dig til en hyggelig dag i Jelling ved Kongernes Jelling, og på hjemturen besøger vi både Mønsted Kalkgruber og Viborg.

Rejsen dag for dag:

1. dag:
Ophold i Jelling og besøg på ”Kongernes Jelling”. Ankomst og indkvartering på hotellet.

2. og 3. dag: Udflugter fra Løgstør Parkhotel
· Hanstholm og Bunkermuseet, Nationalpark Thy, samt Nr. Vorupør.
· Aalborg og Børglum Kloster.

 4. dag:
Besøg i Mønsted Kalkgruber og Viborg.

Hotel:
Løgstør Parkhotel

Søg rejse

Rejseprogram

I Olsen Bandens fodspor, Hanstholm, Nationalpark Thy  og Nr. Vorupør
Vi glæder os til at tage dig med på en flot tur langs Limfjordens bredder. Via Aggersund kører vi til  Hanstholm, hvor vi besøger Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig, der bl.a. er berømt fra filmen ”Olsen Banden i Jylland”. Vi besøger det gamle Røgeri i Hanstholm hvor vi skal indtage vores frokost inkl. en genstand. Efter frokost kører vi gennem Nationalpark Thy og ender i Nr. Vorupør, den gamle fiskerby hvor de stadigvæk trækker kutterne op på land når de kommer hjem. Der bliver mulighed for at gå en tur ud på molen og måske se at der bliver trukket nogle kuttere op eller bare gå ud og nyde den skønne natur. Man kan også vælge at gå en tur i den dejlige lille fiskerby.

Aalborg
Vi begynder dagen med at køre mod øst til Danmarks 4. største by, Aalborg. Her skal vi naturligvis se nogle af byens største seværdigheder: Ålborghus Slot, der blev opført på sin nuværende beliggenhed efter ”Grevens fejde”. Man kan ikke komme ind i bygningerne, men gå en tur på gårdspladsen. Vi ser også Utzon Center, der blev indviet i 2008, som Jørn Utzons sidste værk. Kulturcentret har flere mindelser om operahuset i Sidney. Budolfi Kirke er Danmarks mindste domkirke, og naturligvis skal vi også en tur igennem den berømte – og berygtede Jomfru Ane Gade, hvor man måske kan spise lidt frokost. På vej ud af byen gør vi stop ved Kildeparken, hvor vi finder ”de syngende træer”. Parken indeholder 80 træer som alle er plantet af internationale sangstjerner. Når træerne aktiveres, kan man høre stjernerne synge.

Herefter sætter vi kurs nordpå og kører til Børglum Kloster, der måske huskes af nogle som det sted, hvor julekalenderen ”Ludvig og Julemanden” er optaget. Børglum Kloster er en anelse ældre end Gråbrødreklosteret i Aalborg, men til gengæld står det flot og velholdt. Her får vi en rundvisning, hvor vi hører om klosterets historie, ser klosterkirken og de historiske udstillinger, blandt andet det 70 meter lange Bayeuxtapet (en kopi af det originale tapet, broderet af 9 nordjyske kvinder over en periode på 15 år).

Kongernes Jelling, Mønsted Kalkgruber og Viborg  (ud og hjem)
På rejsens første dag kører vi til Kongernes Jelling, hvor der vil være mulighed for at se Jellingestenen og det imponerende museum( gratis adgang) . På turens sidste dag kører vi ad smukke veje til Mønsted Kalkgruber, der er verdens største. Vi hører om både minedrift og flagermus. Derefter går turen til Viborg, hvor vi naturligvis ser den smukke domkirke, men der bliver også tid til at spise lidt frokost. Herefter sætter vi kursen mod Sjælland efter en oplevelsesrig tur.

Påstigningsruter

Rute 4, 5, 5A og 6

Se ruterne HER

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
2/9 - 5/9BusLøgstør ParkhotelMere end 83.495,-Bestil

rejsekalender

22/5ÆrøFra 2.995,-