
De bedste oplevelser i Berlin, 3 eller 4 dage
På denne rejse giver vi dig et lille indblik i Berlins spændende historie samtidig med, at der bliver god tid til at opleve byens smukke julemarkeder og shoppe i både specialbutikker og stormagasiner. Alt dette kan lade sig gøre, fordi vi bor i hjertet af byen midt på Alexanderplatz, der i sig selv er byens vigtigste handelsplads og samtidig grænser direkte op til områder af byen, som undgik ødelæggelser under krigen. De gamle gader er i dag fyldt med spændende og kreative butikker, hyggelige cafeer og gode restauranter.
Rejsen dag for dag:
1. dag:
Udrejse via Gedser – Rostock. Ankomst Berlin ca. kl. 14. Ophold ved Kulturbrauerei og efterfølgende indkvartering på Hotel Park Inn.
2. dag til (3. dag) Ophold i Berlin med spændende program:
TV-tårnet, Charlottenburg og lystur
Formiddagen er til rådighed for shopping eller sightseeing på egen hånd. Eftermiddagstur til TV-tårnet med kaffe og kage i den roterende ”Restaurant Sphere” samt julemarked i Charlottenburg og lystur gennem byen.
Byrundtur, mulig sejltur og ekstra tid til shopping (kun på 4-dages rejsen):
Byrundtur gennem det gamle og nye Berlin og mulighed for sejltur på Spreefloden. Turen slutter ca. kl. 13, så resten af dagen er til rådighed til shopping (butikkerne har åbent til kl. 20.00).
Sidste dag:
Formiddagen til rådighed i Berlin – værelserne kan beholdes til kl. 12. Afgang fra Berlin og færge Rostock – Gedser.
Hotel:
Hotel Park Inn by Radisson Berlin Alexanderplatz