Skip to main content

Julemarked i Stade

Pris fra:
2.350,-
Dage:3
Internetrabat pr. booking: 25,-
Bestil rejse

Julemarked mellem kanaler og farverige gavlhuse   

Langs Elbens sydlige bredder ligger Altes Land med frugtplantager, kanaler, diger og næsten endeløse vidder. Her har hollandske kolonister skabt et fantastisk kulturlandskab og den hollandske stil finder vi også i Stade, der er områdets vigtigste og flotteste by med sit charmerende kanalmiljø, gavlhuse og bindingsværk. Vi bor midt i byen på det gode H+ Hotel Stade og har alle herlighederne inden for nem rækkevidde.

Rejsen dag for dag:

1.dag:
Udrejse via Rødby-Puttgarden. Ankomst til Stade midt på eftermiddagen og god tid til at nyde den fantastiske by allerede denne dag. Lille byvandring og introduktion til byens seværdigheder.

2. dag:
Formiddagstur i Altes Land med mulighed for besøg på æbleplantage og brændevinsdestilleri. Resten af dagen til rådighed i Stade med god tid til at opleve den gamle by og julemarkedet.

3.dag:
Kørende byrundtur i Hamburg og efterfølgende tid på egen hånd ved julemarkedet og handelsgaderne. Hjemrejse via Puttgarden-Rødby

Søg rejse

Rejseprogram

Stade og Hotel H+
Stemningen i Stade er i sig selv hele rejsen værd. Langs floden og kanalerne finder vi det hyggelige havnemiljø og de smukke gavlhuse, der danner en perfekt ramme om det traditionsrige julemarked. Hele byen emmer af stemning og atmosfære, som vi får god tid til at nyde med vores hotels fremragende beliggenhed. H+ Hotel Stade ligger lige ved kanalerne og blot 100 meter fra den gamle bykernes herligheder. Samtidig byder hotellet på alle moderne bekvemmeligheder og god forplejning.
Vi tager selvfølgelig en byvandring gennem de gamle gader, ser byens største seværdigheder og slentrer over de gamle broer.

Æblemosteri og brændevin
Stade ligger midt i Altes Land, der er berømt for sine frugtplantager. Her tager vi på en lille tur, hvor der undervejs bliver mulighed for at besøge æblemosteriet Herzapfelhof og brændevinsdestilleriet Nordik Edelbrennerei, hvor destillatøren er uddannet i Danmark og i dag laver nogle af Tysklands bedste gyldne dråber. Her får vi en rundvisning på destilleriet og nogle smagsprøver på de spændende brændevine. Begge steder er der rige muligheder for at finde en unik julegave.

Hamburg
På rejsens sidste dag kører vi en lille byrundtur i Hamburg og får en fornemmelse af det enorme havneområde, som er byens livsnerve. Vi kommer også forbi Elb-philharmonien, der er byens nye og meget kostbare vartegn. Turen slutter ved rådhuspladsen, hvor der bliver tid på egen hånd til at opleve julemarkedet og måske lade sig friste af de mange gode indkøbsgader i centrum. Hjemrejse via Puttgarden – Rødby.

Påstigningsruter

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
8/12BusH+ Hotel StadeMere end 82.350,-Bestil

rejsekalender

3/8RosenfestivalFra 1.995,-