Skip to main content

Julemarked i Quedlinburg

Pris fra:
3.225,-
Dage:4
Internetrabat pr. booking: 25,-
Bestil rejse

Historisk hotel midt på markedspladsen i Harzens nok smukkeste by

bindingsværks by Quedlinburg er et sandt skatkammer. Her er små pladser, smalle brostensbelagte gyder og stræder, klosterkirke, slot, bryghuse og hyggelige cafeer. Vi mener ganske enkelt, at Quedlinburg er Harzens smukkeste og mest stemningsfulde by og når juleudsmykningen stråler i de gamle gader mens duften af glühwein breder sig fra julemarkedet, bliver det ikke bedre. Og det hele ligger lige uden for døren, fordi vi bor på byens bedst beliggende hotel direkte ved den historiske markedsplads.

Rejsen dag for dag:

1.dag:
Udrejse via Gedser – Rostock og ankomst til Quedlinburg

2. dag:
Byvandring i Quedlinburg og god tid på egen hånd

3.dag:
Udflugt til Wernigerode og mulighed for tur med traktortog til byens slot

4.dag:
Besøg i Schwerin med tid i bycentrum og julemarkedet. Hjemrejse via Rostock – Gedser.

Søg rejse

Rejseprogram

Quedlinburg og Hotel zum Bär
Quedlinburgs stolte fortid mærkes overalt. Her er mere end 1300 bindingsværkshuse, stiftskirke, slot og smukt udsmykkede borgerhuse. I sådan en by skal vi selvfølgelig bo stilfuldt og det er netop, hvad vi gør på Hotel zum Bär, der er indrettet i to store, gamle bindingsværksbygninger, der ligger ved siden af hinanden centralt på byens markedsplads. Her er ikke to ens værelser, men til gengæld masser af charme og atmosfære samt en god forplejning med rødder i det tyske landkøkken.

Rejselederen inviterer på en byvandring og viser byens mange store og små seværdigheder og så er der selvfølgelig rigtig god tid til selv at fortabe sig i stemningen og bare nyde julemarkedet og den dejlige by.

Bemærk:
Bussen må ikke køre ind på markedspladsen, men skal holde 200 meter derfra. Hotellet henter bagagen ved bussen på ankomstdagen og kører den til bussen på afrejsedagen.  

 

Wernigerode
Wernigerode er kendt som Harzens farverige by med sine flotte huse, særprægede rådhus og ikke mindst det store slot, der troner højt over byen. Vi tager på en lille rundtur og ser både rådhuset, det skæve hus og byens mindste hus. Herefter er der tid til at slentre gennem gågaderne og julemarkederne i eget tempo. Hvis der er interesse for det, arrangerer rejselederen også gerne en tur med det lokale traktortog, der kører op til det storslåede slot, hvor der er mulighed for en rundvisning i de flot udsmykkede rum og store sale.

Schwerin
På rejsens sidste dag besøger vi Schwerin, der er kendt for det hvide smukke slot og den skønne beliggenhed i det nordtyske søområde. Her bliver der tid til at nyde de smalle gyder og stræder, den fantastiske udsigt over søerne og slottet og ikke mindst det hyggelige julemarked i de historiske omgivelser. 

 

Påstigningsruter

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
10/12BusHotel zum BärMere end 83.225,-Bestil

rejsekalender

3/8RosenfestivalFra 1.995,-