
Julemarked Ærø
Ærø oser af julestemning. De hyggelige gader er flot pyntede og duften af øens berømte pandekager samt de små julemarkeder rundt på øen gør det umuligt ikke at blive grebet af stemningen. Vi besøger selvfølgelig Ærøskøbings romantiske julemarked, hvor boderne er stillet op på byens hyggelige torv, og der bliver tid til at slentre omkring i de brolagte gader, hvor butikker og boder frister med lokale produkter og delikatesser.
Rammerne om vores ophold er det gode Hotel Ærø i Marstal, der sørger for ægte dansk julemad og byder på en stor julebuffet med bl.a. lokalt fanget fiskefilet, hjemmelavede frikadeller, ribbensteg, æbleflæsk, ris á la mande og mange andre lækkerier efterfulgt af levende musik og dans.
Rejsen dag for dag:
1.dag
Udrejse over storebælt. Frokost på Skamlingsbanken. Besøg i Fleggaard, derefter kort ophold ved Dybbøl Mølle. Færge fra Fynshav til Søby. Indkvartering på hotellet.
2.dag
Rundtur på øen med lokal guide. Tid på egen hånd i Ærøskøbing og på julemarked. Julebuffet om aftenen med musik og dans.
3.dag
Julemarked i Måehallen. Hjemrejse med færgen fra Svendborg.