Jul på Bornholm

Pris fra:
4.595,-
Dage:4
Bestil rejse

Dansk jul på Bornholm

At tage på rejse i julen er at forkæle sig selv og lade travlheden blive hjemme. På Hotel Allinge sørger vores værter, Ellen og Thorbjørn, for at du kan nyde julestemningen i fulde drag.
Juleaften byder hotellet på traditionel dansk julemiddag og første juledag er der stor bornholmsk julebuffet om aftenen. Drikkevarer er inkluderet til aftensmaden hver dag og kaffe, te og juice står til fri afbenyttelse under hele opholdet. Her kan du ganske enkelt læne dig tilbage og nyde en afslappet julestemning i godt selskab.
Vi tager selvfølgelig også på rundtur på den smukke ø og oplever de flotte kyster, barske klipper og hyggelige små købstæder og havnebyer, som har gjort Bornholm berømt.

1. dag:
Udrejse via Øresundsbroen og med færge Ystad-Rønne. Besøg i Kræmmerhuset ved keramiker Anina Kofod. Ankomst og indkvartering på hotellet og tid til kaffe eller te inden aftensmaden, hvor drikkevarerne er inkluderet.

2. dag:
Panoramatur på østkysten med besøg i Gudhjem og Svaneke. Mulighed for julegudstjeneste om eftermiddagen. Julemiddag på hotellet inkl. drikkevarer fra kl. 18 – 22 og ægte dansk julehygge med dans om træet.

3. dag:
Brunch på hotellet inklusive lune retter. Tid til afslapning og hygge med mulighed for at se lidt nærmere på Allinge. Lille eftermiddagsudflugt bl.a. med ophold ved Hammershus. Bornholmsk Julefrokostbuffet på hotellet inkl. drikkevarer.

4. dag:
Hjemrejse via Rønne-Ystad. Retur til Sjælland via Øresundsbroen.

Hotel:
Hotel Allinge

Rejseprogram

Hotel Allinge
Det hyggelige Hotel Allinge har en historie, der går helt tilbage til 1600-tallet. Stadig i dag er hotellet familiedrevet og kendt for sin gæstfrihed og gode mad. Allinges hyggelige gader og stræder er lige uden for døren og der er blot få hundrede meter ned til havnen og kysten. Her finder vi de helt rigtige rammer om en traditionel dansk jul med julemiddag den 24. og traditionel bornholmsk julebuffet den 25. Husets vin, øl og sodavand er inkluderet til maden hver aften fra kl. 18 til 21 og juleaften fra kl. 18 til 22.  

Kræmmerhuset
På udrejsedagen starter vi besøget på Bornholm i ”Kræmmerhuset” hos den kendte keramiker Anina Kofod. Udover Aninas egne produkter byder Kræmmerhuset også på et imponerende udvalg af bornholmsk producerede tekstiler og delikatesser samt et bredt udvalg af kunsthåndværk.

Østkysten, Gudhjem og Svaneke
Bornholms østkyst er kendt for sine barske og forrevne klipper og flotte udsigt over Østersøen. Vi følger kysten og kommer tæt forbi Helligdomsklipperne inden vi lægger vejen omkring Bornholms ældste by Gudhjem. Her ligger de små huse op ad de stejle klippeskråninger, og de små både vugger i havnen nedenfor. Det var her, at fiskerne på Bornholm startede deres røgerier og flere ligger her stadig i dag. Vi besøger også Svaneke, der er en af Bornholms smukkeste og bedst bevarede byer. Den blev i 2013 kåret som Danmarks smukkeste købstad.
Om eftermiddagen er der mulighed for at komme til julegudstjeneste eller måske blot hygge sig på hotellet med kaffe og te.

Hammershus
Efter en god brunch på hotellet og tid til at gå på opdagelse i Allinge, tager vi eftermiddagen 1. juledag på en lille udflugt på den nordlige del af øen og kommer bl.a. forbi Hammershus Slotsruin, der med sin beliggenhed på en 74 meter høj klippe nærmest er Bornholms vartegn. Det store borgkompleks har også fungeret som fængsel, og her hører vi bl.a. historien om Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt, der begge var fanger på Hammershus. Om aftenen kan vi glæde os til den store, bornholmske julebuffet inkl. drikkevarer.

Påstigningsruter

Rute 7, 7A, 8 og 9

Se ruterne HER

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
23-12-2020 - 26-12-2020BusHotel AllingeMere end 84.595,-Bestil