
Dansk jul på Bornholm
At tage på rejse i julen er at forkæle sig selv og lade travlheden blive hjemme. På Hotel Allinge sørger vores værter, Ellen og Thorbjørn, for at du kan nyde julestemningen i fulde drag.
Juleaften byder hotellet på traditionel dansk julemiddag og første juledag er der stor bornholmsk julebuffet om aftenen. Drikkevarer er inkluderet til aftensmaden hver dag og kaffe, te og juice står til fri afbenyttelse under hele opholdet. Her kan du ganske enkelt læne dig tilbage og nyde en afslappet julestemning i godt selskab.
Vi tager selvfølgelig også på rundtur på den smukke ø og oplever de flotte kyster, barske klipper og hyggelige små købstæder og havnebyer, som har gjort Bornholm berømt.
1. dag:
Udrejse via Øresundsbroen og med færge Ystad-Rønne. Besøg i Kræmmerhuset ved keramiker Anina Kofod. Ankomst og indkvartering på hotellet og tid til kaffe eller te inden aftensmaden, hvor drikkevarerne er inkluderet.
2. dag:
Panoramatur på østkysten med besøg i Gudhjem og Svaneke. Mulighed for julegudstjeneste om eftermiddagen. Julemiddag på hotellet inkl. drikkevarer fra kl. 18 – 22 og ægte dansk julehygge med dans om træet.
3. dag:
Brunch på hotellet inklusive lune retter. Tid til afslapning og hygge med mulighed for at se lidt nærmere på Allinge. Lille eftermiddagsudflugt bl.a. med ophold ved Hammershus. Bornholmsk Julefrokostbuffet på hotellet inkl. drikkevarer.
4. dag:
Hjemrejse via Rønne-Ystad. Retur til Sjælland via Øresundsbroen.
Hotel:
Hotel Allinge