Skip to main content

Jul i Suhl

Pris fra:
4.950,-
Dage:5
Bestil rejse

Jul i Suhl

Thüringen er en af Tysklands smukkeste delstater med skovklædte bakker og bjerge, romantiske bindingsværksbyer og gamle borge. Her finder vi de perfekte rammer om en hyggelig og afslappet julerejse med god mad, lokale specialiteter og spændende udflugter til både Domkirkebyen Erfurt og Saalfeld med verdens mest farverige grotter.
Vi bor i bjergbyen Suhl på det gode Hotel Michel, der ligger midt i byen. Hotellet kræser om os i julen og byder både på festmiddag, candlelight-dinner juleaften og selvfølgelig også en rigtig Thüringerbuffet.

Rejsen dag for dag:

1. dag:
Udrejse via Gedser – Rostock. Ankomst, indkvartering og aftensmad.

2. dag:
Erfurt med domkirken og Krämerbrücke. Thüringerbuffet på hotellet.

3. dag:
Om formiddagen lille rundtur i Suhl og omegn. Kaffe, kage og julehygge på hotellet om eftermiddagen samt Candle light-dinner om aftenen.

4. dag: 
Lækker julebrunch på hotellet. Hyggelig udflugt til Saalfeld med mulighed for besøg i ”Feengrotten”. Festmiddag på hotellet om aftenen.

5. dag:
Hjemrejse via Rostock – Gedser

Hotel:
Hotel Michel

Søg rejse

Rejseprogram

Hotel Michel og bjergbyen Suhl
Midt i Tyskland og omgivet af bakker og bjerge ligger Suhl med sine 42.000 indbyggere. Her bor vi på Hotel Michel kun få hundrede meter fra det gamle bycentrum med gågaden, torvet og rådhuset. Hotellet er lyst og moderne indrettet og i restauranten sørger kokkene for, at de lokale specialiteter selvfølgelig er en del af menuen. Her i juletiden byder hotellet både på Thüringerbuffet, candlelight-dinner juleaften, julebrunch og festmiddag 1. juledag samt eftermiddagskaffe- og kage juleaftensdag. Her kan du læne dig tilbage og nyde julen i en afslappet og hyggelig atmosfære.

Domkirkebyen Erfurt med Krämerbrücke og den gamle synagoge
Nord for Suhl ligger Erfurt, der er en af Tysklands flotteste og bedst bevarede middelalderbyer. Vi tager på en rundtur i den smukt juleudsmykkede by og ser bl.a. domkirken, hvor Martin Luther har været præst, inden vi begiver os gennem de smalle, hyggelige gader med bindingsværkshuse og brosten. Turen går også over den historiske ”Krämerbrücke”, der er en helt speciel oplevelse med sine 32 huse bygget op på siden af broen, inden vi runder af ved den gamle synagoge, der i dag rummer en udstilling om tysk-jødisk historie. Der bliver tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byen og har du en sød tand kan vi varmt anbefale Chokolademanufakturen på Krämerbrücke, hvor kun de bedste råvarer bliver brugt – og det kan smages!

Saalfeld og Feengrotten
Efter den store julebrunch på hotellet tager vi første juledag på en lille udflugt til flodbyen Saalfeld, der er kendt for sine smukke bindingsværkshuse, sin gamle byport og markedspladsen med rådhus i renæssancestil. I Saalfeld bliver der også mulighed for rundvisning i ”Feengrotten”, der i Guinness Rekordbog har titlen som ”Verdens mest farverige grotter”. I mere end 100 år har grotterne været en af Thüringens mest kendte og besøgte seværdigheder.

Påstigningsruter

Rute 1, 2, 2A og 3

Se ruterne HER

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
22-12-2020 - 26-12-2020BusMichel Hotel SuhlMere end 84.950,-Bestil