
Stemningsfuld jul på ét af Bremens bedst beliggende hoteller
Få byer har så stemningsfuld en bykerne som Bremen. Her rejser middelalderens katedraler sig mod himlen mens borgerskabets smukke rådhus indbyder til hygge og god mad i den berømte Ratskeller. Her har rige handelsfolk bygget imponerende huse og sågar opført en hel gade som et 110 meter langt kunstværk.
Det er ved denne gade, midt i den gamle by og få minutters gang fra det store, smukke julemarked, at vi bor på det flotte Radisson Blu Hotel. Her fejrer vi juleaften med drikkevarer ad libitum og har alle Bremens herligheder serveret lige uden for døren. Som ekstra krydderi på rejsen besøger vi også julemarkedet i Hamburg, tager på udflugt til Bremerhaven og runder rejsen af med et hyggeligt ophold i Lübecks charmerende gamle bydel.
Rejsen dag for dag:
1.dag:
Udrejse via Rødby-Puttgarden. Ophold i Hamburg. Ankomst og indkvartering.
2.dag:
Byrundtur i Bremen og efterfølgende god tid på egen hånd til bl.a. at opleve byens store julemarked.
3.dag:
Forretninger og cafeer holder åbent om formiddagen. Om eftermiddagen mulighed for julegudstjeneste. Flot julebuffet om aftenen med vin, øl, sodavand og kaffe inkluderet.
4.dag:
Udflugt til Bremerhaven med mulighed for besøg på bl.a. udvandrermuseet.
5.dag:
Ophold i Lübeck med tid i centrum og på julemarkedet. Retur via Puttgarden-Rødby.