Skip to main content

Jul i Bremen

Pris fra:
4.775,-
Dage:5
Internetrabat pr. booking: 25,-
Bestil rejse

Stemningsfuld jul på ét af Bremens bedst beliggende hoteller

Få byer har så stemningsfuld en bykerne som Bremen. Her rejser middelalderens katedraler sig mod himlen mens borgerskabets smukke rådhus indbyder til hygge og god mad i den berømte Ratskeller. Her har rige handelsfolk bygget imponerende huse og sågar opført en hel gade som et 110 meter langt kunstværk.
Det er ved denne gade, midt i den gamle by og få minutters gang fra det store, smukke julemarked, at vi bor på det flotte Radisson Blu Hotel. Her fejrer vi juleaften med drikkevarer ad libitum og har alle Bremens herligheder serveret lige uden for døren. Som ekstra krydderi på rejsen besøger vi også julemarkedet i Hamburg, tager på udflugt til Bremerhaven og runder rejsen af med et hyggeligt ophold i Lübecks charmerende gamle bydel.

Rejsen dag for dag:

1.dag:
Udrejse via Rødby-Puttgarden. Ophold i Hamburg. Ankomst og indkvartering.

2.dag:
Byrundtur i Bremen og efterfølgende god tid på egen hånd til bl.a. at opleve byens store julemarked.

3.dag:
Forretninger og cafeer holder åbent om formiddagen. Om eftermiddagen mulighed for julegudstjeneste. Flot julebuffet om aftenen med vin, øl, sodavand og kaffe inkluderet.

4.dag:
Udflugt til Bremerhaven med mulighed for besøg på bl.a. udvandrermuseet.

5.dag:
Ophold i Lübeck med tid i centrum og på julemarkedet. Retur via Puttgarden-Rødby.

 

Søg rejse

Rejseprogram

Bremen og Hotel Radisson Blu
I julen skal man være god ved sig selv og vi har valgt ét af Bremens absolut bedst beliggende hoteller som ramme om denne rejse. På det firestjernede Radisson Blu bor vi direkte ud til den historiske Böttcherstrasse, der i sig selv er kunstværk. Blot få hundrede meter fra hotellet finder vi også rådhuspladsen, domkirken, den gamle havn og det charmerende område Schnoor. Derudover byder hotellet også på moderne, komfortable værelser og en særdeles god restaurant, hvor vi juleaften kan se frem til den store julebuffet med vin, øl, sodavand og kaffe inkluderet.

Byvandring og julemarked
Bremen er absolut en af Tysklands mest seværdige byer med sine enorme kirker, smukke rådhus, den gamle ”Ratskeller” og de kendte ”Bremer Bymusikanter”. Rejselederen inviterer selvfølgelig på en spændende byvandring, hvor vi oplever byens fantasifulde arkitektur, de hyggelige smalle gader og hører om byens stolte fortid. Derudover får vi god tid til at gå på opdagelse i julemarkedets små boder, nyde et glas glühwein og selvfølgelig opleve stemningen, når mørket falder på og juleudsmykningen tændes.

Udflugt til Bremerhaven
Du kan også glæde dig til at opleve Bremens søsterby, Bremerhaven, hvor vi ser en af Tysklands største havne. Her møder vi historien om de tyske udvandrere og får mulighed for at besøge det spændende udvandremuseum eller eventuelt besøge den hyggelige Bremerhaven Zoo.

Julemarked i Hamburg og Lübeck
På udrejsen besøger vi julemarkedet i Hamburg og oplever den specielle stemning omkring byens imponerende Rådhus og byens små kanaler. På hjemrejsen slutter vi af med et ophold i Lübecks charmerende gamle bydel, hvor vi kan nyde den sidste julestemning på julemarkedet inden vi sejler retur med færgen mod Rødby.

Påstigningsruter

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
22/12BusRadisson Blu Hotel BremenMere end 84.775,-Bestil

rejsekalender

28/11Julemarked BerlinFra 3.095,-