Skip to main content

Julemarked i Goslar

Pris fra:
3.250,-
Dage:4
Internetrabat pr. booking: 25,-
Bestil rejse

Charmerende julestemning i Kejserbyen

Et besøg i Goslars gamle bykerne er som en rejse tilbage i tiden. Byen har undgået krigens ødelæggelser og byder stadig i dag på små kanaler og vandløb, bindingsværk, himmelstræbende middelalderkirker og ikke mindst en smuk rådhusplads, hvor vi finder et af Tysklands hyggeligste julemarkeder. Rejsen byder også på udflugt gennem Harzens flotte bjerglandskaber til Quedlinburg, hvor vi har god tid til at nyde stemningen i det charmerende bycentrum og julemarkedet.
På hjemrejsen gør vi ophold i saltbyen Lüneburg, hvor julemarkedet er omgivet af fantastiske gavlhuse fra Hansetiden.

Rejsen dag for dag:
1.dag:

Udrejse via Rødby - Puttgarten. Ankomst og indkvartering på Hotel Bären i Goslar.
2.dag:
Byrundtur i Goslar og efterfølgende god tid på egen hånd. Mulighed for besøg i sølvminen Rammelsberg.
3.dag:
Udflugt til middealderbyen Quedlinburg med lille byvandring og god tid til at nyde byen og julemarkedet. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Goslar, hvor der er mulighed for at opleve aftenstemningen på julemarkedet.
4.dag:
Afrejse fra hotellet. Ophold i Lüneburg med tid til at opleve julemarkedet. Hjemrejse via Puttgarden - Rødby.

Søg rejse

Rejseprogram

Goslar og Hotel Bären
Hotel Bären i Goslar er et moderne hotel med komfortable værelser og gode faciliteter. Hotellet ligger i rolige omgivelser cirka 1 kilometer fra den gamle bykerne. Vi tager selvfølgelig på rundtur i byen, hvor rejselederen viser rundt i de snævre, gamle gader og fortæller historien om byen, der engang var en af Tysklands rigeste. Herefter bliver der god tid til selv af gå på opdagelse, nyde livet på de hyggelige cafeer og lade sig friste af julemarkedets store udvalg af kunsthåndværk, træskærerarbejde og julegodter. Hvis det kunne friste, arrangerer rejselederen også gerne et besøg i sølvminen Rammelsberg, der er en af Goslars mest kendte seværdigheder.

Harzen og Quedlinburg
Ad smukke veje begiver vi os gennem Harzens bjerglandskaber til Quedlinburg, der er en perle af en middelalderby. Her er små pladser, smalle brostensbelagte gyder og stræder, klosterkirke, slot, bryghuse og hyggelige cafeer. Vi tager på en lille byvandring gennem de charmerende gader og stræder og slutter ved den gamle markedsplads og det store julemarked, hvor der bliver god tid til at nyde stemningen, juleudsmykningen og alle indkøbsmulighederne. Sidst på eftermiddagen er vi retur i Goslar, så der er mulighed for at opleve byens julemarked, når mørket er faldet på og hele bycentrum er badet i gyldent lys fra udsmykningen.

Ophold i Lüneburg
På hjemrejsen besøger vi Lüneburg, som i middelalderen blev styrtende rig på handel med salt. Rigdommen viser sig stadig i dag i de utroligt flotte gavlhuse og det imponerende rådhus. Vi går en lille tur gennem byen og får tid til at nyde turens sidste julemarked inden vi fortsætter mod Puttgarten og færgen retur til Danmark.

Påstigningsruter

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
5/12BusH+ Hotel GoslarMere end 83.250,-Bestil

rejsekalender

5/10Rhinen - Gyldne OktoberFra 4.595,-