Skip to main content

Fuchsia/Blomsterrejse

Status:
Forespørg på pladser

Er du vild med blomster? Og i særdeleshed Fuchsiaer?

Så er denne rejse lige noget for dig!

I samarbejde med Nordsjællands Fuchsiavenner har du muligheden for at tage med til Tyskland og opleve nogle af deres smukke og imponerende gartnerier og botaniske haver.

Inkluderet i rejsens pris:
1 nat Mercure Hotel Atrium Braunschweig
2 nætter på Hotel Econtel Hotel Berlin Charlottenburg
3 x morgenmad
1 x aftensmad på hotellet i Braunschweig
1 x madpakke på 2. dagen
1 x guidet rundtur med dansktalende guide i Berlin
Udflugter/ ture som beskrevet
Moderne turistbus
Færge: Rødby – Puttgarden / Rostock
Personlige forsikringer, ikke angivet entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i rejsen.

Rejsens program:

Dag 1.
Afgang fra Farum mod færgen i Rødby. Fremme i Puttgarden fortsætter vi til Celle, hvor der vil være tid til at spise frokost. Foruden frokost vil der være tid til at gå en tur og nyde den charmerende gamle by, med over 400 smukke bindingsværkbygninger.
Efter opholdet i Celle kører vi til vores hotel i Braunschweig. Ankomst cirka kl. 17:00.

Dag 2.
Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Gärtnerei Bechtel som er beliggende lidt uden for byen Wolfsburg.
Efter nogle spændende timer i blomsternes og planternes tegn, fortsætter vi til Potsdam der er delstaten Brandenburgs hovedstad. Her skal vi se et af byens flotte og berømte parkanlæg Sanssouci.
Sidst på eftermiddagen kører vi det sidste stykke til vores hotel i Berlin.

Dag 3
Efter morgenmaden tager vi på en rundtur i Berlin, guidet af dansktalende guide. Her får vi lov at se mange af Berlins seværdigheder og får et indblik i Berlins historie.
Senere på dagen tager vi ind og ser den smukke Botanischer Garten Berlin. Haven er mere end 330 år gammel og vurderes som værende en af de 3 vigtigste i verden af sin slags. Haven er imponerende stor og der vil derfor, være god tid til at gå rundt og opleve alle de forskellige arter af træer og planter.

Dag 4.
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører til Basdorf, hvor vi skal besøge Gärtnerei Schlestein og deres mere end 800 forskellige fuchsiaer.
Herfra kører vi videre mod Rostock, hvorfra vi tager færgen tilbage til Danmark.

Søg rejse

rejsekalender

6/11Kandiskoncert og MortensaftenFra 2.995,-
7/11Ølfest i SchwalenbergFra 2.995,-
22/11Julemarked ÆrøFra 1.495,-
23/11Julemarked ÆrøFra 1.495,-
28/11Julemarked BerlinFra 3.095,-