Skip to main content

Forår i Holland

Pris fra:
4.495,-
Dage:5
Internetrabat pr. booking: 25,-
Bestil rejse

Blomstrende forår mellem diger og kanaler

Endeløse marker med tulipaner, hyggelige kanaler omgivet af gamle gavlhuse, rødmalede vindebroer, gode oste og særprægede træsko. Billederne på nethinden er mange, når man taler om Holland og landet lever op til dem alle.

Når foråret kommer, viser landet sig fra sin aller smukkeste side: blomsterne springer ud, køerne kommer på græs, de store parker åbner og kanalbådene sejler rundt på de smalle kanaler i forårssolen. I år kan du vælge mellem 5 eller 6 dage, hvor du på 6-dages rejsen får mulighed for at opleve det imponerende Openlucht-museum, der er en sand tidsrejse gennem de seneste 100 års Holland

Turen dag for dag:M

1. dag: Udrejse via Rødby-Puttgarden og ankomst til Amersfoort eller Zwolle

2. til 4. (5.) dag:

• Amsterdam med sejltur på kanalerne

• Blomsterauktionen Aalsmeer og blomsterparken Keukenhof

• Tur omkring Zuiderzee med besøg i Volendam og rundvisning på osteri

• Giethoorn (kun ved ophold i Zwolle)

• Broen ved Arnhem og frilandsmuseet Openlucht samt tid i Amersfoort (kun ved ophold i Amersfort)

5. (6.) dag: Hjemrejse via Puttgarden-Rødby.

 

Hoteller:

Best Western Plus Berghotel Amersfort  

Hotel Mercure Zwolle

Søg rejse

Rejseprogram

Middelalderbyerne Amersfoort og Zwolle

Udgangspunktet for vores spændende oplevelser er de smukke, gamle middelalderbyer Amersfoort og Zwolle, der begge ligger i hjertet af Holland. Her har vi alle udflugtsmål indenfor behagelig rækkevidde.

Det inddæmmede land, den historiske by og de gode oste

Holland ville slet ikke eksistere, som vi kender det i dag, hvis ikke man gennem tiden havde bygget store dæmninger og skabt nyt land. Intet sted er dette tydeligere end omkring den mægtige Zuiderzee, hvor der er skabt helt nye landområder fra bunden. Vi tager en tur rundt på det nye land, der ligger fem meter under havniveau, og kører gennem byen Lelystad, der er opkaldt efter pioneren indenfor digebygning. Derefter krydser vi søen på den store dæmning Markerwaarddijk, der viser, hvad det har krævet af hollænderne at sikre deres land. I den charmerende gamle søfartsby Volendam holder vi en god pause med tid til at slentre på havnen og nyde de mange hyggelige butikker i de smalle gader. Og så skal vi selvfølgelig også besøge ét af områdets bedste osterier, hvor vi både får rundvisning og smagsprøver.

Aalsmeer og Keukenhof – Hollands bedste blomsteroplevelser

En af dagene står vi tidligt op, så vi kan opleve verdens største blomster-auktion i Aalsmeer. I de enorme haller ser vi, hvordan blomsterauktionerne finder sted, mens millioner af blomster bliver transporteret rundt på små vogne, inden de sendes ud i verden til køberne. Efter besøget begiver vi os til Keukenhof, der er Hollands mest berømte blomsterpark og kun åben i forårsmånederne. Her har hundredvis af gartnere anlagt en helt enestående park, som ganske enkelt skal opleves. Vi tager os god tid til at gå på opdagelse i parken, og på vej tilbage til Amersfoort gør vi et lille stop ved en blomsterbod, så der bliver mulighed for selv at købe tulipanløg med hjem til haven.

Amsterdam og sejltur på kanalerne

En hel dag i Amsterdam – mindre kan absolut ikke gøre det, når vi skal op-leve Hollands enestående hovedstad. Vi tager dig naturligvis med på en lille byrundtur og tilbyder selvfølgelig også en sejltur på kanalerne mellem de smukke gavlhuse. Derefter bliver der tid til at slentre på egen hånd gennem de hyggelige gader og opleve byens helt specielle stemning, formet af kanalerne og de mange gamle købmandsgårde.

Nordens Venedig, Giethoorn (kun ved ophold i Zwolle)

Vi besøger den hyggelige by,Giethoorn, ”Hollands Venedig”. Her er ingen veje, kun kanaler; skal man til købmanden, må man sejle. Her vil der være mulighed for en sejltur rundt på kanalerne.

Broen ved Arnhem og frilandsmuseet Openlucht (kun ved ophold i Amersfort)

Hollands historie er selvfølgelig meget mere end blomster og kanaler. Ikke mindst anden verdenskrig var barsk for landet og Slaget ved Arnhem er gået over i historien. Den voldsomme kamp får vi et lille indblik i, når vi besøger broen og mindesmærket for kampene. En mere fredelig del af historien oplever vi på det store frilandsmuseum Openlucht, der giver et helt enestående indblik i livet både på landet og i byerne helt frem til vores tid. Museet er så stort, at det har sin egen sporvognslinje, der transporterer os rundt mellem de mange områder, hvor historiske bygninger, gårde og møller er genskabt. Og så er der selvfølgelig mulighed for at finde et hyggeligt spisested, med nogle af landets bedste specialiteter på menuen.

Påstigningsruter

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
13/4BusMercure Hotel ZwolleMere end 84.495,-Bestil
UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
18/4BusMercure Hotel ZwolleMere end 84.495,-Bestil
UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
23/4BusBerghotel AmersfoortMere end 85.495,-Bestil
UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
1/5BusBerghotel AmersfoortMere end 84.495,-Bestil

rejsekalender

26/8BledFra 7.635,-
28/8GotlandFra 6.835,-
31/8MarienbadFra 4.995,-
4/9Helene Fischer BerlinFra 2.250,-