Skip to main content

Flodkrydstogt Donau, Main og Rhinen inkl. André Rieu

Pris fra:
16.495,-
Dage:13
Internetrabat pr. booking: 25,-
Bestil rejse

Europa på tværs: Storslået krydstogt på Donau, Main og Rhinen inklusive koncert med André Rieu i Maastricht

Et sandt eventyr på Europas smukkeste floder. Fra Wien til Amsterdam bugter vi os gennem frodige vinmarker, grønne skove og idylliske byer. Vi ser middelalderborge og slotte, går på byvandring i verdenskendte kulturbyer og tager til koncert med André Rieu i hans hjemby Maastricht. Glæd dig til oplevelser i verdensklasse fra start til slut.

Rejsen dag for dag:

1.dag: Udrejse via Gedser – Rostock. Overnatning i/ved Dresden

2.dag: Flot tur gennem Tjekkiet og ankomst til Wien. Indkvartering på M/S Leonora.

3.dag: Udflugt til det smukke kloster Stift Melk

4.dag: Byvandring i flodbyen Passau

5.dag: Regensburg

6.dag: Byrundtur i Nürnberg med besøg ved Reichsparteigelände

7.dag: Byvandring i Bamberg

8.dag: Schweinfurt

9.dag: Wertheim

10.dag: Frankfurt og udflugt til Niederwald og Rüdesheim

11.dag: Udflugt fra Köln til Maastricht og koncert med André Rieu og Johann Strauss-orkestret

12.dag: Amsterdam og kanalrundfart

13.dag: Vi forlader M/S Leonora og sætter kursen mod Danmark. Hjemrejse via Puttgarden - Rødby

Turens program og gennemførelse (orange boks)
De fleste dage lægger skibet fra land om morgenen, så vi oplever de smukke landskaber fra skibet i løbet af formiddagen. Efter frokosten ombord, er der om eftermiddagen tid til oplevelser på land. Vores egen bus følger os på hele turen og er klar til at tage os med på udflugt, når vi lægger til. I de fleste byer bliver skibet liggende til ud på morgenen, så der er tid til at gå aftenture på land og måske finde hyggelige, lokale vinstuer eller bare nyde aftenstemningen i de charmerende byer.

Vigtigt forbehold: Programmet og sejlplanen er vejledende, da det er skibets kaptajn og de lokale myndigheder som til enhver tid står for sejlruter og -tider. Dermed kan der forekomme ændringer, som er uden for Klingenberg Rejsers indflydelse. Strømforhold samt højvande eller lavvande i floderne kan gøre det nødvendigt at ændre rejserute, dagsprogram og udflugter med kort varsel.

Søg rejse

Rejseprogram

Donau, Main og Rhinen
I mere end 1000 år har man drømt om at binde Europas vandveje sammen fra øst til vest. I 1992 gik drømmen i opfyldelse med indvielsen af den imponerende Main-Donau-kanal. På denne rejse oplever vi de smukkeste strækninger på de tre floder, når vi fra Wien sætter kursen mod Amsterdam. Vi sejler gennem de flotte vindyrkningsområder i Østrig, ser flodbyen Passau og fortsætter ad Donau til de gamle kulturbyer Regensburg og Nürnberg. Vi oplever den nyanlagte kanal med sine store sluser, sejler på Mainflodens smalle floddal og besøger de charmerende middelalderbyer Bamberg og Wertheim. I Frankfurt stifter vi bekendtskab med finansbyens skyskrabere og livlige centrum inden vi sejler forbi borge og slotte på Den Romantiske Rhin. Rejsen når sin afslutning mellem gavlhuse og vippebroer i kanalbyen Amsterdam. Kort sagt en flodrejse spækket med oplevelser af enhver art. Se blot det lille udpluk her:

Stift Melk
Et af verdens mest berømte klostre beliggende på en høj klippe ved Donau. Fantastisk barokarkitektur og smuk udsigt over Donau og det naturskønne Wachau.

Passau
Kendt som ”Treflodsbyen”. Her munder floderne Inn og Ilz ud i Donau og Passaus gamle bykerne er nærmest formet efter flodernes bredder. En smuk og farverig by, der ofte betegnes som Bayerns Venedig.

Regensburg
Her tager vi på opdagelse i mere end 2.000 års historie. Den imponerende katedral, den gamle stenbro og mere end 1500 fredede bygninger skaber en helt speciel atmosfære i den historiske romerby, der selvfølgelig er på UNESCOs verdensarvsliste. Og når vi bliver tørstige, er der i Regensburg flere værtshuse per indbygger end noget andet sted i Tyskland.

Nürnberg og Reichsparteigelände 
I Nürnberg ser vi det kæmpemæssige Reichsparteigelände, der står som et historisk symbol på Det Tredje Riges storhedsvanvid. Der bliver selvfølgelig også tid til at opleve den gamle bykerne, der med sine toppede brosten, himmelstræbende kirker og bindingsværkshuse er som en rejse tilbage i tiden.

Bamberg
Under opholdet i Bamberg skal vi opleve det gamle rådhus, der ligger midt i floden, den enorme domkirke med sine fire tårne, de gamle broer over floden og det hyggelige område ”Lille Venedig”.

Wertheim
Lille by med enorm charme og atmosfære kronet af den maleriske borgruin højt over byen. God tid til at fortabe sig i de gamle gader og stræder og nyde miljøet langs Tauberflodens bredder. 

Frankfurt og udflugt til Rüdesheim
Skibet lægger til i Europas finansielle centrum Frankfurt, hvor skyskrabere og bindingsværk mødes i det livlige centrum. Her kan du vælge at tilbringe dagen i byen eller tage med på en hyggelig og naturskøn udflugt til Niederwald og Rüdesheim. Vi ser den storslåede udsigt over Rhindalen fra bjergplateauet over Rüdesheim og tager med svævebane ned over vinmarkerne til byen, hvor vingårdene ligger tæt. På promenaden kan vi nyde udsigten over floden og smage den berømte Rüdesheimerkaffe inden vi vender tilbage til skibet i Frankfurt.

Köln og Maastricht med Rieu-koncert
I Köln ser vi den storslåede domkirke inden vi kører til Maastricht, hvor endnu et af rejsens højdepunkter venter. Her skal vi til koncert og opleve André Rieu på hjemmebane. Fra verdenskendte temaer fra musicals og film over opera til de berømte wienervalse – Rieu og hans Johann Strauss Orkester mestrer det hele og binder de musikalske oplevelser sammen med humor, overraskelser og solister i verdensklasse. En uforglemmelig aften med musik, som alle må overgive sig til!

Amsterdam
Hele rejsen rundes af i Amsterdam, hvor vi selvfølgelig tager med lokal båd gennem de smalle kanaler og oplever byens unikke stil og stemning. Der bliver også tid til at slentre langs bredderne og selv gå på opdagelse i de smukke gader prydet med gavlhuse og bundet sammen med vippebroer.

Påstigningsruter

Afgange og priser

UdgåendeAfrejsestedHotelLedige pladserFra pris
4/7BusM/S LeonoraMere end 816.495,-Bestil

rejsekalender

29/12Nytår i BerlinFra 4.595,-