Skip to main content

Barlinek

Status:
Forespørg på pladser

Smuk natur, store skove, søer og mulighed for spa-behandlinger

Forkæl dig selv med en afslappende og hyggelig tur til det smukke søområde i det nordlige Polen. Vi bor på Hotel Alma & Spa, der tilbyder forskellige ansigts- og kropsbehandlinger. Derudover tager vi på sejltur på søen, besøger de gamle byer i området, og har selvfølgelig god tid til at nyde omgivelserne.

Turen dag for dag:

1.dag: Udrejse via Gedser-Rostock. Indkvartering for fire nætter på Hotel Alma & Spa

2. til 4. dag: Udflugter fra Barlinek

- Lille byrundtur i Barlinek og mulighed for sejltur på søen

- Bryggeribesøg i Witnica og besøg i Myslibórz

- Byrundtur og ophold i den historiske by Walcz

5.dag: Lille rundtur i Stettin og mulighed for at handle på markedet ”Manhattan”. Hjemrejse via Rostock-Gedser.

 

Hotel:

Hotel Alma & Spa se hotellets hjemmeside HER

Søg rejse

Rejseprogram

Barlinek, Hotel Alma og spa-behandlinger

Omgivet af store skove og søer ligger den hyggelige by Barlinek, hvis navn egentligt betyder ”Lille Berlin”. I hjertet af byen finder vi den store markedsplads omgivet af hyggelige gader, og ud mod søen strækker den flotte søpromenade sig i begge retninger. Tæt på det hele ligger det gode Hotel Alma & Spa, der byder på swimmingpool, sauna og fitnessrum. Hvis du ønsker at forkæle dig selv, er der mulighed for en lang række forskellige ansigts- og kropsbehandlinger i hotellets spa-område. Det er en god idé at bestille disse behandlinger hjemmefra - se mere under hotelbeskrivelsen. Der er morgenkåber på værelserne, men husk badetøj og eventuelt badesandaler. Hotellet har også egen have, hvor vi kan slappe af og nyde de grønne omgivelser, når vejret tillader det.

Bryggeribesøg i Witnica og besøg i Myslibórz

I byen Witnica besøger vi det lokale bryggeri, der er fra 1848 og har haft en omtumlet tysk-polsk historie. I dag er man berømt for sine specialøl og ikke mindst porteren ”Black Boss” er særdeles efterspurgt. Vi får en rundvisning, der afsluttes med smagsprøver, og herefter er der mulighed for at spise frokost i bryggeriets restaurant. Om eftermiddagen tager vi en lille rundtur i den gamle by Myslibórz, som ligger ud til den store sø Jezioro Mýsliborskie. 

Byrundtur og ophold i Walcz

Den flotte gamle by Walcz ligger omgivet af vand mellem to søer. I mere end 700 år har stedet været en vigtig handelsby og vi tager os tid til at nyde byen og omgivelserne.  På en lille bytur, hvor vi bl.a. ser markedspladsen og rådhuset, kommer vi også forbi den imponerende St. Nikolai Kirke, der ligger ved søbredden. Der er tid til frokost i Walcz, inden vi vender hjem til Hotel Alma, så der om eftermiddagen er tid til spa-behandlinger, eller blot til at nyde livet i havet eller ved søen.

Stettin og markedet Manhattan

Når vi forlader Barlinek på rejsens femte dag, begiver vi os til Stettin og kører her en lille byrundtur. Derefter besøger vi markedet ”Manhattan”, hvor der bliver mulighed for at gøre de sidste gode indkøb, inden turen går mod færgen i Rostock.

Påstigningsruter

Kort

rejsekalender

29/12Nytår i BerlinFra 4.595,-
29/12Nytår i SchwalenbergFra 3.850,-
30/12Nytår i Kassel/BaunatalFra 4.225,-
30/12Nytår i GorzowFra 3.295,-
6/2Helmut Lotti i LübeckFra 2.295,-