Hotel Ærø i Marstal
Omdrejningspunktet for alle vores rejser er det gode Ærø Hotel i Marstal. Her sætter værten og personalet en stor ære i, at alle besøgende føler sig velkomne. Hotellet ligger smukt i udkanten af den gamle havneby Marstal, der indbyder til hyggelige gåture igennem de smalle gader og langs med havnen.
Ærøpandekager
Ærø er særligt kendt for sine pandekager, og vi skal selvfølgelig smage den lokale specialitet ved et lille eftermiddagsarrangement, hvor hotellet også byder på kaffe.
Dans og musik på hotellet
På weekendrejserne er der Happy Hour både fredag og lørdag imellem kl. 16-17. Til middagen er inkluderet tre times drikkevarer ad libitum (husets vin, øl og vand). Der bydes også på hyggemusik og underholdning inden der efterfølgende spilles op til dans.
Oplevelser på Ærø
Under opholdet på Ærø vil vi selvfølgelig vise dig øens smukkeste seværdigheder og hyggeligste byer. På ankomstdagen bliver vi budt velkommen af en lokalguide, der kender øen ud og ind og tager os med på rundtur på øen. Hvad vi ikke nåede at se den første dag, har vi mulighed for at se dagen efter, hvor guiden følger os rundt i yderligere 3 timer. Vi skal bl.a. opleve:
Søfartstraditioner i Marstal
De stolte søfartstraditioner skinner igennem overalt i Marstal og et besøg på søfartsmuseet er derfor åbenlyst. Her kan vi rejse 200 år tilbage i tiden og opleve, hvordan skibene har udviklet sig fra dengang og til i dag og samtidig fortabe os i en fascinerende udstilling af forunderlige genstande, som Ærøs søfolk har bragt med sig hjem fra fjerne lande.
Ærøskøbing, Stokroser og toppede brosten
Øens ”hovedstad” Ærøskøbing er Danmarks mindste købstad, og også her finder vi et charmerende bymiljø med små gamle huse prydet af stokroser. Mellem de hyggelige butikker og cafeer ligger også det gamle fattighus, der i dag rummer Flaske-Peters imponerende samling af 1700 flaskeskibe og 50 store modelskibe. Byen er også berømt for sit gamle røgeri, der hver dag byder på frisk røget fisk – selvfølgelig gerne serveret med en snaps.
Sejltur, Dybbøl Mølle og Den Gamle Grænsekro
Vi kører ombord på Danmarks første 100% elektriske færge ”Ellen” og sejler lydløst til Fynshav på Als. Herfra kører vi til Dybbøl Mølle, inden vi byder på frokost på Den Gamle Grænsekro. Herefter fortsætter turen hjem mos Sjælland.