For at hjælpe med at komme i den rette julestemning arrangerer Klingenberg Busrejser hvert år ture til en lang række julemarkeder primært i Tyskland, men vi kører også til Prag. Som noget nyt kører vi i sæsonen 2017 også til to julemarkeder i Danmark, så der er nok at vælge imellem.

De mange smukke træboder, der er smukt pyntet, danner rammen for de fleste af markederne. I boderne tilbydes glaskunst, tekstiler, kunsthåndværk, musik, tasker, tørklæder og naturligvis det smukkeste inden for julepynt. Desuden er der et overflødighedshorn af kulinariske tilbud. Man har ikke været på julemarked uden at drikke Glühwein med en god skvat rom eller cognac. Man kan også varme sig på en skål ærtesuppe eller grønkål med skinke eller pølser til.

Til dessert kan man så nyde "Schmaltzkuchen", der minder lidt om vores egne æbleskiver, eller en Berliner. Begge dele er lige til at stryge direkte på sidebenene. Heldigvis skal man jo bevæge sig en del rundt på markedspladserne, så det er hurtigt gået af igen.

Rejserne til julemarkederne er den perfekte måde at begynde julens festligholdelse på.

Pakkerejse

Hurtigsøgning