Hamborg er Tysklands næststørste by og ligger kun små 200 km fra den danske grænse. Alligevel er Hamborg en by som mange danskere har en tendens til at glemme, og det er virkelig synd, for byen har så meget at tilbyde. F.eks har byen 2.300 broer, hvilket er flere end både Amsterdam og Venedig. Det betyder også, at en sejltur rundt i Hamborgs kanaler er en stor oplevelse.

Den nye Hafen City, der først skal stå endelig færdig i 2025 er ligeledes værd at besøge. Så er der gågaden med de mange gode forretninger. Går man f.eks. i Görtz, så sælges der kun sko fordelt på flere etager. 300 udvalgte skomærker.

På det kulturelle område har Hamborg en række gode musical teatre. F.eks. har "Løvernes Konge" spillet uafbrudt siden 2001. Derudover er der også Hamborgs operahus, Neumeier balletten og er man til det lidt anderledes, så har man et teater, der udelukkende spiller forestillinger på plattysk.

I Kehrwieder 2-4 finder man "Modeleisenbahn Hamborg" en kæmpe modeljernbane. Her er der 930 tog, 8000 biler og 215.000 figurer, der er fordelt på 1.300 m2. Som det sidste har man også fået en lufthavn. Hele molevitten styres af ikke mindre end 60 computere. Museet har omkring 1 mill. besøgende om året. Publikum bliver lukket ind i hold, så man får fuldt udbytte af detalje rigdommen.

Som afslutning på dagen kan man måske besøge Reberbahn, der er det berømte (og tidligere berygtede) underholdnings distrikt i Hamborg. Her er alt fra teatre, barer, restauranter til letlevende damer på mørke natklubber. Så igen lidt for enhver smag.

Læs programmet HER

Pakkerejse

Hurtigsøgning