Dresden, der ligger lige ved floden Elben, har igennem de sidste mange år været én af Klingenberg Busrejsers mest populære rejsemål. Derfor er der naturligvis også rigtig mange af vores gæster, der har besøgt Sachsens hovedstad. Vi har derfor i år bestræbt os på at kunne tilbyde flere nye udflugter, for der er så uendeligt meget mere at se. Det gælder i selve byen, men også i området omkring.

Som noget nyt sejler vi med hjuldamperen ud til Radebeul, hvorfra vi fortsætter til vinslottet Proschwitz, hvor vi skal have en vinsmagning. Slottet er i privat eje og tilhører adelsslægten Lippe, der har været bosiddende i Sachsen igennem mere end 300 år. Selve slottet blev bygget imellem 1701 og 1704. Vi besøger også bl.a. Grosser Garten, som er et fantastisk parkanlæg.

Der bliver naturligvis også tid til at udforske Dresden, der er en af de smukkeste byer i Tyskland og som har et utal af seværdige bygningsværker. Selv om byen led store ødelæggelser under krigen, så er den i dag genopbygget, smukkere end nogen sinde.

Se program, klik HER

Hotel:

Pakkerejse

Hurtigsøgning