Tønder & Flensburg
Den gamle købstad Tønder med de krogede gader har en af Danmarks smukkeste julebelysninger. Når byen er julepyntet og hyggen spreder sig med de små julehytter på torvet, så er det jul i Tønder. Kig også indenfor i ”Det gamle Apotek”, her kan man gå på opdagelse i det 1.200m2 store hus med jul, jul og atter jul, samt besøge julemandens postkontor og få sin post special-stemplet af julemanden.
Når Flensborg stråler med et hav af lys og når der er grangrene over det hele, når man kan høre julesange og lugte punchen og honningkager, så er juletiden officiel begyndt. Den store julepyramide står i fokus af julemarkedet. Indrammet bliver pyramiden af mange små boder, der lokker med duften af punch og varm kakao. Bliver man lækkersulten, er der et kæmpe udvalg af stegte æbler, ristede pølser og honningkager. Og dem der tror, at julemarkedet i Flensborg er ensbetydende med Südermarkt, de tager fejl. I hele Flensborgs gågade kan man finde spændende håndværksprodukter og en masse lækkerier.
Læs program, klik her